Interaktiv grafik: Så mange unge er tilfredse med deres krop

I år handler Uge Sex om den uperfekte perfekte krop. Derfor er der stor sandsynlighed for, at noget af undervisningen på din skole vil handle om, hvad kroppen er for en størrelse, og hvordan vi ser på den.

Hvordan ser den perfekte krop ud?

Og er alle andre bare tilfredse med, hvordan de ser ud?

I år handler Uge Sex om kroppen, hvordan den ser ud, og hvad vi tænker om den. 

Og det er der en grund til: En undersøgelse viser nemlig, at kun 27 % af eleverne i 7.-9. klasse er meget tilfredse med deres kroppe.

Alle kroppe er forskellige

- I år sætter vi fokus på børn og unges forhold til kroppen, fordi vi ved, at rigtigt mange børn og unge føler, at deres krop ser forkert ud, eller at de skal leve op til de perfekte kroppe, de ser i reklamer eller på sociale medier.

Det siger Lene Stavngaard, som er nationalchef i Sex & Samfund.

Det er dem, der står bag ugen, som skoler landet over er en del af.

Det betyder, at noget af ugens undervisning på din skole måske kommer til at handle om kroppen.

Få hjælp hvis du har negative tanker om din krop

Det er god idé at tale med nogen, hvis du har negative tanker om din krop, føler dig anderledes eller føler, at du bør se ud på én bestemt måde.

Du kan finde vej til hjælp her.

Du kan også blive klogere på kroppen ved at se DR Ultras udsendelser Ultra smider tøjet.

I videoen zoomer DR Ultra Nyt ind på den perfekte krop - og om den overhovedet findes.