Zoom, snooze og forbindelse, der lagger: Mange unge følte sig stressede under nedlukningen

Syntes du også, det var uoverskueligt at komme gennem bunkerne af lektier og online-undervisning i foråret? Så er du ikke alene. Hver fjerde elev i 8. klasse følte sig nemlig mere stresset end normalt under Corona-nedlukningen. Her kan du finde vej til hjælp, hvis du oplever at være presset eller stresset.
Mange unge følte sig stressede under Corona-nedlukningen. Bl.a. fordi bunkerne med lektier var uoverskuelige. FOTO: Jonas Normann (modelfoto)
Mange unge følte sig stressede under Corona-nedlukningen. Bl.a. fordi bunkerne med lektier var uoverskuelige. FOTO: Jonas Normann (modelfoto)

- Jeg føler, at det har været svært at lære, fordi man selv skulle være sin egen lærer.

Sådan fortæller en elev fra 8. klasse om tiden med online undervisning under Corona-nedlukningen.

Og sådan har mange haft det. Faktisk har hver fjerde elev i 8. klasse følt sig mere stresset end normalt under nedlukningen.

Det viser en ny undersøgelse fra Egmont Fonden.

De har spurgt 500 elever i 8. klasse, om hvordan de har haft det under forårets lock-down.

Onlineundervisning, snooze og sofa

Ifølge 8. klasserne var det flere grunde til, at stressen kom under nedlukningen.

Mange fortæller, at de var efterladt alene med ansvaret for at lære noget. Det kunne både være uoverskueligt og et stort pres.

- Skolen lagde opgaver ud for en hel uge ad gangen, så vi elever skulle selv beslutte, hvornår vi lavede hvad, og det var ikke så let. Jeg udskyder ting, og hvis der er noget, jeg ikke gider, så kommer det ikke til at ske. Der er en lille person indeni mig, der siger nej, fortæller 14-årige Vera Agis Larsen i undersøgelsen.

Tilbage i skole: Vennerne var mest savnet

 

Selv om samfundet er åbnet igen, er nogle klasser blevet sendt hjem endnu en gang. Det sker, hvis én eller flere elever i klassen er smittet med Corona.

Hvis du føler dig presset eller stresset, er det vigtigt at tale med nogen.Du kan fx ringe eller skrive til Børnetelefonen