Har du brug for hjælp?
Skole
Skolen skal være med til at sikre elevernes udvikling og give dem lyst til at lære mere.
Skolens personale skal sammen med forældre og elever sørge for, at skolen er et sted, hvor alle har det godt og lærer noget.
Hvis du oplever, at der er problemer på din skole, og at eleverne ikke trives eller lærer nok, kan du finde hjælp her.
Der kan også være problemer med det sociale i klassen, fx med mobning blandt elever eller mellem lærer og elever. Det kan også være, at problemerne handler om elevinddragelse, elevrådsarbejde eller undervisningsmiljø.
Hvis du føler dig presset i skolen, kan det være godt at tale med nogen. Mange elever føler sig pressede over UPV, afgangsprøver, eksamen og karakterer. Det kan også være, at du er i tvivl om, hvad du vil efter 9. klasse eller har brug for at snakke med nogle andre end din UU-vejledning.
HER KAN DU FÅ HJÆLP
UddannelsesGuiden
– fra Undervisningsministeriet
Her kan du finde information om, hvilke uddannelser du kan tage efter folkeskolen. Du kan også få vejledning om din skolegang og uddannelse på mail, chat og telefon.
Telefon: 70 22 22 07
Ombudsmandens Børnekontor
Hos Ombudmandens Børnekontor tager de imod klager fra børn. Du kan klage til Børnekontoret, hvis du mener, at en offentlig myndighed – fx kommunen eller din skole – ikke følger reglerne, eller hvis de har behandlet dig dårligt.
Telefon: 33 13 25 12
Børnetelefonen
Alle børn og unge kan ringe anonymt til Børnetelefonen om alle slags bekymringer og problemer. Du kan også få hjælp til at finde en bisidder, som kan hjælpe dig med at skrive, ringe og gå med til møder i kommunen.
Telefon: 116 111 (du kan også sms'e)
headspace
– nogen at tale med
Intet problem er for stort eller småt. Headspace er et anonymt og gratis rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år. Det hele foregår på dine præmisser. Du kan ringe, sende en mail, chatte eller få en samtale i det nærmeste headspace.
Telefon: 31 10 13 30
Ung på Linje/Ung Online
Ung På Linje/Ung Online er et anonymt samtaletilbud til dig, der er mellem 13 og 30 år, og som mangler en at tale med om dine problemer og oplevelser – både når det går godt, og når det gør ondt indeni. Du kan både ringe og chatte.
Telefon: 70 12 10 00
AngstTelefonen
- børn, unge og forældre
Angstforeningens telefonrådgivning er for dig, der oplever angst. Angst kan være en følelse, der pludselig overvælder dig, eller det kan være helt bestemte tanker eller situationer, der gør dig bange. Når du ringer til AngstTelefonen, kan I for eksempel tale om, hvordan du bedst kan få hjælp til at komme ud af din angst, og hvad du selv kan gøre for at få det bedre.
Telefon: 82 30 60 70
Børnenes Skilsmissetelefon
Hvis du har brug for at tale med en voksen, efter at dine forældre er blevet skilt eller er gået fra hinanden, kan du ringe til Børnenes skilsmissetelefon i Familieretshuset. De vil gerne hjælpe dig med de tanker og spørgsmål, du går rundt med. På hjemmesiden migimidten.dk kan du læse mere om skilsmisse.
Telefon: 20 60 05 50
Kommunen - DinSide
Hvis du har brug for hjælp og din familie, de voksne i skolen eller andre voksne, du kender, ikke kan hjælpe dig, så kan du få hjælp af din kommune. Det har du nemlig ret til. På DinSide kan du komme i kontakt med din kommune. Hvis du ikke ved, hvilken kommune du bor i, så hjælper DinSide dig med at finde ud af det.
Du har ret til at gå i skole
I Børnekonventionen står der, at:
- Alle børn og unge har ret til at gå i skole.
- Du har ret til en god skole, som giver dig den nødvendige viden og udvikler dig som menneske.
- Alle børn og unge har ret til studievejledning.
- Du skal have mulighed for at videreuddanne dig efter 9. klasse – fx på en erhvervsskole eller gymnasium.
Du kan læse mere om Børnekonventionen her.
At du har ret til at gå i skole står også i Danmarks grundlov. Grundloven er Danmarks vigtigste lov, og alle andre love skal overholde den. Du kan læse Grundloven her.
Går du i folkeskolen? Her er dine rettigheder
Du har ret til at blive inddraget
- Alle skoler med 5. klassetrin eller derover har ret til at oprette et elevråd.
- Alle elever må være med til at vælge, hvilke elever, der skal være med i elevrådet. Du kan også selv blive valgt, hvis de andre elever stemmer på dig.
- Skolens elevråd har ret til at have elever med i andre råd, fx arbejdsmiljøudvalg, mobbeudvalg og skolebestyrelsen.
- Skolens leder skal spørge eleverne, hvordan deres sikkerhed og sundhed er.
- Eleverne har ret til at vælge to undervisningsmiljø-repræsentanter. De skal tale med ledelsen, om skolen er et sundt og sikkert sted at være.
Du har ret til en skole uden mobning
- Skolen skal være et sundt og sikkert sted, hvor du har mulighed for at udvikle dig og lære noget.
- Alle skoler skal vurdere, hvordan skolemiljøet er. Både det fysiske skolemiljø, fx om toiletterne er ulækre, og det psykiske skolemiljø, fx om der er meget larm i klassen. Det hedder en undervisningsmiljøvurdering, og den vurdering skal du som elev have adgang til.
- Alle skoler skal have et værdiregelsæt, som er regler for, hvordan man skal behandle hinanden på skolen.
- Alle skoler skal have en antimobbestrategi. Her skal skolen skrive, hvad den vil gøre for, at eleverne ikke bliver mobbet – hverken på skolen eller på sociale medier. Skolen skal også skrive, hvordan det bliver stoppet, hvis nogle elever alligevel bliver mobbet.
Du har ret til at klage, hvis dine rettigheder ikke bliver overholdt
- Du har ret til at klage, hvis der sker noget på din skole, som ikke er i orden.
- Du skal altid starte med at klage til din skoleleder – også selvom det er skolen eller lederen, som du vil klage over.
- Du kan klage til skolebestyrelsen, når skolelederen har forsøgt at løse det problem, du klager over. Eller hvis du synes, at skolelederen ikke løser problemet godt nok.
Hvis skolelederen eller skolebestyrelsen ikke kan hjælpe dig, er der heldigvis andre, der kan. Hvem, du skal klage til, afhænger af, hvad du vil klage over. Se hvordan du klager her.
Går du på friskole eller privatskole? Her er dine rettigheder
Går du på en friskole eller privatskole, har du selvfølgelige også rettigheder. Børnekonventionen gælder også for dig, men de danske love ser lidt anderledes ud for elever på friskoler og privatskoler.
I Friskoleloven og Undervisningsmiljøloven står der, at du har ret til at:
- danne et elevråd, vælge en elevtalsmand eller på en anden måde udtrykke dine ønsker og meninger.
- fortælle din side af sagen, hvis skolen overvejer at smide dig ud. Du har også ret til at have fx dine forældre eller en god ven med til samtalen med skolen.
- skolen skriver en rapport om, hvordan det er at være på skolen. Det handler både om det fysiske skolemiljø, fx om toiletterne er ulækre, og det psykiske skolemiljø, fx om der er meget larm i klassen. Det hedder en undervisningsmiljøvurdering, og den skal du have adgang til.
- være med til at vælge to undervisningsmiljø-repræsentanter, der kan tale med ledelsen, om skolen er et sundt og sikkert sted at være.
- skolen har et værdiregelsæt. Det er regler for, hvordan man skal behandle hinanden på skolen.
- alle skoler skal have en antimobbestrategi – også for de sociale medier.
Men du har også en masse andre rettigheder! Måske står de i skolens vedtægter eller værdigrundlag. Spørg din skoleleder, hvor du kan læse om dine rettigheder på netop din skole.
Bliver dine rettigheder ikke overholdt? Du har ret til at klage
- Du har ret til at klage, hvis du synes, der sker noget på din skole, som ikke er i orden.
- Alle klager skal starte hos din skoleleder – også selvom det er skolen eller lederen, som du vil klage over.
- Du kan klage til skolebestyrelsen, når skolelederen har forsøgt at løse det problem, du klager over. Eller hvis du synes, at skolelederen ikke løser problemet godt nok.
Hvis skolelederen eller skolebestyrelsen ikke kan hjælpe dig, er der heldigvis andre, der kan. Hvem du skal klage til, afhænger af, hvad du gerne vil klage over. Se hvordan du klager her.
Læs mere
En lov kan være besværlig at læse og svær at forstå. Men den kan være god at kende. Spørg din lærer, dine forældre eller en anden voksen, om de vil hjælpe dig med at læse loven.