Open menu Close menu
Voksenhænder og børnehænder holder hinanden. FOTO: AdobeStock

HANDICAP

Hvis du lever med et handicap, har du særlige rettigheder. Børnekonventionen, handicapkonventionen og forskellige danske love skal sikre, at du får den hjælp, du har brug for - og at ikke bliver forskelsbehandlet pga. dit handicap. Hvis du alligevel oplever problemer, har du ret til at klage. Her kan du se, hvordan du gør og finde vej til hjælp.

 

Ret til/en rettighed...

er noget, man altid har lov til eller har lov til at få. En rettighed kan også handle om noget, man skal være beskyttet mod fx ikke at blive forskelsbehandlet.

 

Nogle børn og unge lever med et fysisk eller psykisk handicap. Et handicap kan være mange forskellige ting, og det kan give forskellige udfordringer i hverdagen.

Det er først og fremmest dine forældre, der har ansvaret for at hjælpe dig, hvis du lever med et handicap. Men hvis du og dine forældre har brug for det, har I ret til at få hjælp. Det er kommunen, som skal sørge for, at I får den nødvendige hjælp og støtte - både derhjemme og i skolen.

DET HAR DU RET TIL

Det siger Børnekonventionen

  • Du har ret til den bedst mulige psykiske og fysiske sundhed.

  • Du har ret til ikke at blive forskelsbehandlet pga. dit handicap.

  • Du har ret til støtte, så du kan leve et godt og aktivt liv ligesom andre børn og unge.

  • Du har ret til at få hjælp, hvis dine forældre ikke kan passe dig.
     
  • Du har ret til at blive lyttet til, hvis du har særlige ønsker til støtte eller hjælp til dit handicap.

Det siger de danske love

  • Hvis dit handicap kræver lægebehandling, skal lægen altid inddrage dig i din behandling. Hvis du er under 15 år, er det dine forældre, der træffer endelig beslutning om behandlingen. Hvis du er over 15 år, har du ret til selv at vælge, om du vil behandles. 

  • Kommunen skal sikre, at du får den hjælp og støtte – du har brug for - for at kompensere så godt som muligt for dit handicap. Hjælpen kan både være i eller uden for dit hjem.

  • Når kommunen beslutter noget om dig, skal de også spørge dig, hvad du oplever at have brug for. Hvis du er fyldt 10 år, kan du klage over beslutninger, der er truffet af kommunen. Hvis du er under 10 år, kan dine forældre klage på dine vegne. 

  • Du har ret til, at dit dagtilbud, klubtilbud og din skole tilpasses på en måde, så du kan deltage ligesom andre børn. Det betyder fx, at der skal være en sliske ind til dit klasseværelse, hvis du sidder i kørestol. Og at du skal have tilbudt nødvendige hjælpemidler for at kunne følge undervisningen eller være med i leg med dine venner. 


Kilde: barnets lov, sundhedsloven, bekendtgørelse om lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap

DET BETYDER...

Børnekonventionen er et sæt regler, som skal sikre, at børn og unge har det godt.

Børnekonventionen består af 54 regler om børns rettigheder. 

Læs mere om Børnekonventionen her.

HER KAN DU FÅ HJÆLP

Ombudsmandens Børnekontor

Er du uenig i noget, der er blevet besluttet om dig – fx i forbindelse med dine forældres skilsmisse? Eller gør din skole eller kommunen ikke nok for at hjælpe dig? Eller er du anbragt, og bliver du behandlet dårligt? Så kan du ringe eller skrive til Børnekontoret hos Folketingets Ombudsmand. Børnekontoret kan hjælpe dig med at kontakte dem, som måske kan gøre tingene bedre. Børnekontoret kan også hjælpe dig med at klage til det rette sted.

Børnetelefonen

Du kan kontakte Børnetelefonen og tale om alle slags bekymringer og problemer. Du kan også få hjælp til at finde en bisidder, som kan hjælpe dig med at skrive, ringe og gå med til møder i kommunen.

Cyberhus

Hos Cyberhus kan du være dig selv, og du kan chatte med andre børn og unge. Du kan også få rådgivning af en voksen, der altid gerne vil lytte og prøve at hjælpe dig.

GirlTalk

På GirlTalk.dk kan du tale om lige det, du har på hjerte. Fx kroppen, lavt selvværd, selvmordstanker og spiseforstyrrelser.

Ung på Linje/Ung Online

Du kan kontakte Ung På Linje/Ung Online, hvis du mangler en at tale med om dine problemer og oplevelser – både når det går godt, og når det gør ondt indeni.

HØRT

Savner du nogen at tale med? Vil du have viden om dine rettigheder? Eller mangler du mod til at handle på din situation?Hos HØRT har de tid og opmærksomhed på dig - og er klar til at skrive med dig om store og små problemer.

Kommunen - DinSide

Du kan få hjælp af kommunen, hvis de voksne, du kender, ikke kan hjælpe dig. På DinSide kan du komme i kontakt med din kommune. Hvis du ikke ved, hvilken kommune du bor i, så hjælper DinSide dig med at finde ud af det.

Headspace

- nogen at tale med

Du kan kontakte Headspace og få rådgivning om dine problemer - intet problem er for stort eller småt.

SÅDAN KLAGER DU

Du kan klage, hvis dine rettigheder er blevet overtrådt, hvis du er utilfreds med en beslutning, der handler om dig - eller hvis du bliver behandlet dårligt. Det er altid en god ide at tale med en voksen først. 

Du kan godt klage selv, men det kan det være en god ide, at gå til en voksen, som du stoler på og er tryg ved. Den voksne kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad I skal gøre. 

Her kan du se, hvor og hvordan du klager.

Oplever du forskelsbehandling?

Du kan klage til Ligebehandlingsnævnet, hvis du har oplevet forskelsbehandling.

Dvs. at du har oplevet at blive behandlet dårligere end andre. Fx pga. dit køn, din seksualitet, dit handicap eller din hudfarve.

Det kan både være forskelsbehandling på dit arbejde og i din fritid. 

Se her hvordan du klager til Ligebehandlingsnævnet

Uenig med kommunen?

Du kan klage til kommunen, hvis du mener, at kommunen ikke tager de rigtige beslutninger for dig. Det kan fx være beslutninger om den type hjælp eller støtte, du skal have. Du kan også klage, hvis kommunen, lærere eller andre voksne ikke har reageret på, at du har det dårligt.

Når du skal klage til kommunen, skal du følge den klagevejledning, som kommunen har givet dig. Den har du fået i forbindelse med, at kommunen har taget beslutninger om dig. Klagevejledningen forklarer, hvordan du klager.

Du kan også ringe til din kommune.

Du skal være 10 år, før du selv kan klage. Hvis du er under 10 år, kan dine forældre klage på dine vegne. 

Når du klager over kommunen, er det nogle gange med opsættende virkning. Det betyder, at tingene skal forblive som de er, indtil klagen er behandlet. Hvis kommunen ikke giver dig ret i din klage, sender de den videre til Ankestyrelsen. Spørg en voksen, om der er opsættende virkning for din sag.

Stadig ikke enig med kommunen?

Hos Ankestyrelsen kan du klage over kommunes beslutninger om dig. Før du klager til Ankestyrelsen, skal du først have klaget til din kommune.

Når du har klaget til kommunen, og du stadig ikke er enig i deres beslutning, så kan du klage til Ankestyrelsen.

Du kan klage selv, hvis du er fyldt 10 år.

Web: Ankestyrelsen
Mail: ast@ast.dk
Sikker mail: sikkermail@ast.dk
Telefon: 33 41 12 00

Har du klaget, men hjælper det ikke?

Du kan klage til Ombudsmandens Børnekontor, hvis:

  • Hvis du mener, at din kommune, din skole eller en anden myndighed ikke følger reglerne eller ikke gør nok for at hjælpe dig. 

  • Hvis der bliver besluttet noget om dig, som du er ked af eller uenig i.

  • Hvis du bor hos en plejefamilie eller på en institution, og du synes, at du bliver behandlet dårligt.

Børnekontorets hjemmeside kan du læse mere om, hvad du kan klage over og hvordan.

Web: Ombudsmandens Børnekontor
Mail: post@ombudsmanden.dk
Telefon: 33 13 25 12

Stadig utilfreds?

Du kan klage til FN’s Børnekomité, hvis du har prøvet alle muligheder for at klage i Danmark – og stadig ikke er tilfreds.

Hvis Børnekomitéen giver dig ret, siger de til Danmark, at de skal gøre mere for at hjælpe dig.

Her kan du læse mere om, hvor og hvordan du klager til Børnekomitéen.