Kampagne: Ryk på dine rettigheder - Børneportalen.dk

Ryk på dine rettigheder

Det er ikke bare voksne, der har rettigheder. Det har børn og unge også. Derfor har Børneportalen lavet plakater, klistermærker og et spil, som kan gøre dig klogere på dine rettigheder. Læs mere og download spillet her.
Flere børn skal kende deres rettigheder. Derfor har Børnerådet og Børneportalen lavet plakater, klistermærker og et spil, som forklarer FN's Børnekonvention.
Flere børn skal kende deres rettigheder. Derfor har Børnerådet og Børneportalen lavet plakater, klistermærker og et spil, som forklarer FN's Børnekonvention.

Vidste du, at du har ret til fritid?

Og at du har ret til at gå i skole uden at blive mobbet?

Det er ikke bare voksne, der har rettigheder. Det har børn og unge også. Det står i FN’s Børnekonvention, som er nogle regler, Danmark har lovet at overholde.

Men mange børn og unge kender ikke deres rettigheder.

Derfor har Børneportalen og Børnerådet lavet kampagnen Ryk på dine rettigheder og sendt en pakke med materiale til alle grundskoler i Danmark.

Brug materialet på skolen

I pakken er der plakater, klistermærker og link til et spil, som kan gøre dig klogere på dine rettigheder.

Der findes mange forskellige grundskoler, fx folkeskoler, privatskoler, specialskoler og friskoler.

Måske går du på én af den slags skoler, som allerede har modtaget pakken fra Børneportalen. 

I kan fx bruge plakaterne og spillet til at tale om børns rettigheder i undervisningen.

3 facts om børns rettigheder

1) FN's Børnekonvention er nogle regler, som skal sikre, at børn har de samme rettigheder – uanset hvor de bor i verden. 2) Konventionen består af 54 artikler, fx at børn har ret til fritid. En artikel er lidt ligesom en regel. 3) I mange lande er Børnekonventionen skrevet ind i lovgivningen, men det er den ikke i Danmark.
Børnekonventionen